C.J. Tudor er en kvindelig britisk forfatter med en forkærlighed for makabre og mørke fortællinger. Hun opnåede verdensomspændende succes allerede med sin debutroman, "Kridtmanden". Den skræmmende thriller blev solgt til over fyrre lande - allerede inden den blev udgivet, og blev en international bestseller. Det er en isnende fortælling om nogle britiske drenge, som fordriver tiden i deres søvnige landsby med at tegne kridtmænd. En dag opstår nogle foruroligende tegninger, ingen af drengene kan genkende, og som fører dem dybt ind i skoven, hvor en afgørende hændelse venter… 30 år senere får drengene et brev med en ildevarslende kridtmand, som genkalder fortidens traumatiske begivenhed.
I 2019 udkom "Dengang Annie Thorne forsvandt ", som er en dyster thriller om Joe Thorne, som tager tilbage til sin barndomsby, for at opklare mysteriet om hvorfor hans lillesøster og en række andre børn er forsvundet.