Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
Har du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig det
program, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.
Episoder
40 episoder
En torsdag aften i 1965 går en ung mand til politiet. Han er fuldstændig ude af sig selv. For det han lige har oplevet den dag har sat et uudsletteligt spor i ham, da han besøgte parret Myra Hindley og Ian Brady.
Hvordan beslutter to mennesker sig for at slå et tredje ihjel? At indgå en pagt hvor deres liv er bundet op på, at de skal slå ihjel sammen? Det er det som det allerførste afsnit af serien Forbrydelse og Straf handler om, når de to værter Janne Aagaard og Lone Theils graver ned i to forskellige sager om seriemorderpar.
Lone Theils har en sag med fra England om det berygtede par Myra Hindley og Ian Brady, mens Janne Aagaard har en sag med fra Australien om et par der kidnappede, mishandlede og myrdede unge kvinder. Hvad kan de to sager lære os om de mennesker der valgte at begå de mest forfærdelige forbrydelser?
Programmet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.
Værter: Lone Theils og Janne Aagaard
Tilrettelæggelse: Janne Aagaard
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
En tilstoppet kloak er begyndt at lugte fælt i en ejendom i London. Da blikkenslageren kommer ud for at gøre sit arbejde gør han et usædvanligt fund, der senere skal sætte en stoppe for en af Englands mest effektive seriemordere.
Hvorfor slår seriemordere ihjel? Det er et spørgsmål der er blevet stillet mange gange, og som er behandlet i adskillige film og tv-serier. Et aspekt af det store spørgsmål "hvorfor" ligger i hvem det er som seriemorderen vælger at slå ihjel. Og det er netop hvad dette afsnit af Forbrydelse og Straf skal handle om: Offerudvælgelse.
Værterne Lone Theils og Janne Aagaard har hver deres sag med om seriemordere fra henholdsvis England og Australien. De tegner hver sit billede af hvorfor disse mordere slog netop de mennesker ihjel som de gjorde, og hjælper med at kaste lys på det store spørgsmål om hvorfor seriemordere slår ihjel.
Afsnittet er ikke egnet for ben og sarte sjæle og indeholder beskrivelser af nekrofili og drab.
Værter: Janne Aagaard og Lone Theils
Tilrettelæggelse: Janne Aagaard
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Når man rejser ud i verden, er man på eventyr. Man er åben, nysgerrig og på udkig efter hvad der er befinder sig om det næste hjørne og over den næste bakketop. Men man er også sårbar. I hvert tilfælde hvis man render ind i en skrupelløs seriemorder.
I dette afsnit af Forbrydelse og Straf handler det om mord på turister. Om hvordan man er særligt udsat og skrøbelig, når man er afsted med den store rygsæk på ryggen. I dette afsnit af Forbrydelse og Straf gransker værterne Lone Theils og Janne Aagaard to spektakulære sager, hvor det netop har været turister, der har været målet for de to seriemordere som afsnittet handler om.
Afsnittet er ikke egnet for børn og sarte sjæle.
Værter: Lone Theils og Janne Aagaard
Tilrettelæggelse: Janne Aagaard
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild