Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Flagermusmanden" er Jo Nesbøs debut, som udkom på dansk i 2002. Bogen er første del i krimiserien om den norske, charmerende kriminalbetjent og fremragende efterforsker, Harry Hole. Han sendes til Sydney for at deltage i opklaringen af mordet på en ung, norsk kvinde. I lufthavnen møder han en aboriginal kriminalbetjent, Andrew Kensington, som viser sig at have meget tilfælles med ham selv. Mødet bliver begyndelsen til et samarbejde, og sammen dykker de to ned i det australske samfunds skyggesider i jagten på en seriemorder.
Jo Nesbø er ekspert i at skrive krimier med et skarpt plot og finurligt karaktergalleri, og "Flagermusmanden" er ingen undtagelse!