Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
Fodbold er verdens største religion. Hver dag løber, spiller, skriger, græder, jubler og håber millioner af mennesker. Håber at opleve de magiske øjeblikke, som kun fodbolden kan give os. Det får os til at elske eller hade. Det kan starte krige mellem nationer eller forene menneskelige modsætninger på blot 90 minutter.
Hvis du elsker fodbold, så kan du glemme virkeligheden et kort øjeblik og lade spillet være dit livs nederlag eller sejr.
Og derfor gør vi de bedste fodboldspillere til guder. Vi giver dem ansvaret for vores eget liv.
Men selv guder styrter brændende til jorden. Og når det sker, går det op for os, at de også er mennesker. På godt.. og ondt.
I Engle & Dæmoner får du historierne om de spillere der har krydset fodboldbanens kridtstreger over i et liv i mørke. Skandaler, vold, afpresning, kidnapning, mord og terrorisme. Sagerne er mange, og guderne står i kø for at styrte ned fra himlen.
Episoder
10 episoder
I oktober 2022 lader verdensstjernen Karim Benzema sig hylde som vinderen af den prestigefyldte Ballon d'Or. Verdens bedste fodboldspiller. Det er kulminationen på en lang karriere med bedrifter, der kun er overgået af de allerfærreste i fodbolden. Hæderen kommer til at overskygge det faktum, at Benzema få måneder forinden er blevet idømt et års betinget fængsel og en bøde på over en halv million kroner i en sag, der har sin begyndelse mange år forinden.
I dette afsnit af Engle & Dæmoner får du den turbulente historie om Karim Benzema. En historie om to drenge fra ghettoen i en forstad til Lyon. De hedder begge Karim, men hvor den ene skal blive en af sin generations allerfineste angribere, bliver den anden viklet ind i Frankrigs kriminelle underverden. Alligevel forbliver de forbundet gennem tykt og tyndt.
Vært: Thomas Stokholm
Idé og manus: Thomas Stokholm
Klip og lyddesign: Emil Germod
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Den 7. marts 1983 kører fodboldspilleren Lutz Eigendorf ind i et træ med sin Alfa Romeo sportsvogn i Braunschweig. Få dage efter dør han af sine kvæstelser. Det store spørgsmål er, om der var tale om en ulykke, eller om Eigendorf var offer for et attentat begået af Østtysklands berygtede efterretningstjeneste Stasi.
I dette afsnit af Engle & Dæmoner skal du høre den vilde historie om Stasis fodboldstjerne Lutz Eigendorf, der afhoppede til Vesten og kort tid efter døde under mystiske omstændigheder. Et højspændt drama om frihed og hævn.
Vært: Thomas Stokholm
Idé og manus: Thomas Stokholm
Klip og lyddesign: Emil Germod
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
I september 1995 møder det colombianske landshold England i en venskabskamp på Wembley. René Higuita med de lange slangekrøller er på plads mellem stængerne for Colombia, og da en høj bold har retning mod mål, gør han noget helt usædvanligt. I stedet for at gribe bolden kaster han benene bagover og henover sit eget hoved og rammer bolden perfekt. Skorpionsparket, blev det kaldt, og med ét skrev René Higuita sig ind i historiebøgerne.
I dette afsnit af Engle & Dæmoner fortæller vi historien om farverige målmand René Higuita, som du IKKE kender. Historien om en dreng, der drømmer om at spille fodbold, og som langt hen ad vejen for sit ønske opfyldt af narkobaronen Pablo Escobar.
Vært: Thomas Stokholm
Idé og manus: Thomas Stokholm
Klip og lyddesign: Emil Germod
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild