Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
En lys og lykkelig barndom med fire andre søskende sluttede brat for dronning Ingrid, da hun som 10-årig mistede sin mor, der var gravid i ottende måned. "Jeg tror, jeg blev voksen den dag, mor døde," fortalte hun senere om den tragiske oplevelse. Ifølge hendes lillebror, grev Carl Johan Bernadotte, vidste Ingrid meget tidligt, at hun skulle gifte sig ud af landet, at hun skulle blive dronning i et eller andet land. I dette afsnit af "De kongelige" fortælles historien om, hvordan Ingrid kom til Danmark og ved besættelsen begyndte at føle sig dansk. Og ikke mindst hvordan sønderjyderne gjorde hende dansk under de mange ophold i Gråsten og gennem arbejdet med at forbedre forholdende for børnene i det fattige grænseområde efter genforeningen. Med til historien om dronning Ingrid hører ændringen af tronfølgeloven i 1953, hvordan hun som bare 61-årig blev enke i 1972 og efter sin død blev hængt ud som kleptoman.