Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sookie har en uforbederlig evne til at befinde sig midt i alverdens farlige situationer, og hun er derfor også vidne til nedbrændingen af Merlotte’s, hvor hun arbejder som servitrice. Da Sam Merlotte er kendt for at være hamskifter, falder mistanken straks på de lokale modstandere af hamskifternes rettigheder. Sookie har andre teorier, men hendes opmærksomhed bliver afledt, da hun finder ud af, at hendes elsker, Eric, og hans “barn” planlægger at slå deres vampyrleder ihjel. Langsomt bliver Sookie draget ind i planerne, som viser sig at være langt mere komplicerede end først antaget, og atter engang er hun blandet ind i de politiske slagsmål, som optager vampyrverden.
Dødvande er den ellevte bog i serien om Sookie Stackhouse.