Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Når noget går én på, kan det være rart at vide, at man ikke er den eneste, der har det skidt. Somme tider kan man måske oven i købet føle tilfredsstillelse ved, at andre har det værre end man selv har; at andre bliver trynet mere, må lide større afsavn - ja, kort sagt: At andre befinder sig lavere i hierarkiet, end man selv gør.
I dagens episode læser vi kapitlet gennem temaet 'hierarki', og det bliver hurtigt tydeligt, at både mugglere, husalfer og troldmænd positionerer sig inden for mange forskellige hierarkier, hvilket øger kompleksiteten af det, som både vi og Harry troede, vi vidste om den magiske verden.
I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:
- Hvorfor er Harry tilsyneladende mere bange for Vernons galningelatter end for Voldemort?
- Er Dobbys mishandling af sig selv mon udtryk for en magisk binding eller en mental skade?
- Hvilke overraskende mange afsløringer ligger gemt i Harrys brev fra ministeriet?
I Lumossegmentet gør Rikke os klogere på husalfer og deres oprindelse, og vi kommer blandt andet vidt omkring i diskussionen af, om man kan spejle bestemte grupper i mugglerverdenen i husalfernes levevilkår.