Den usynlige verden

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år belært os om, hvad der er værd at se i Danmark: bykerner fra middelalderen, vikingeskibe og mindesmærker fra forhistorisk tid. Slotte, klostre og kirker, Dybbøl Mølle, Det Kingelige Teater og Operaen. Alt sammen symboler på de store, samfundsbærende institutioner stat og kirke. Det, der absolut ikke er værd at se, er alt det modsatte: nyt i stedet for gammelt. Det uden symbol- og erindringsværdi. Alt det praktiske. Det, der ingen finkulturel værdi har. Det paradoksale er, at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side terpede generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur i skolen. De lærte at agte det danske landskab og de steder, der var gamle, symbolske og kulturelle.På den anden side byggede man i samme periode en helt ny verden. En verden, der var aldeles praktisk og uden finkulturelle ambitioner. En verden i diamentral modsætning til alt det, man lærte at agte i skolen. Med andre ord: en verden skabt til foragt. Hvordan gik det til? Og hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for os, at vi bygger og bor i en verden, som vi er opdraget til at foragte? Er den paradoksale udvikling noget, man kan gøre noget ved? Det er nogle af de spørgsmål, Den usynlige verden stiller - og forsøger at besvare. Se interview med Henrik Dahl:Se interview med Henrik Dahl om Den usynlige verden.Kræver Windows Media Player.