Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Med Saxo Premium kan du lytte til episoden i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Oliver Anton (de/dem) køber ikke præmissen om, at man absolut skal være i et forhold for at være lykkelig. I stedet har de valgt at sige ja til sig selv (og sin kat). Berg (hun/hende) føler to døgns følelser på én dag og føler sig tit alene om at mærke det hele på én gang. Noget, som også fylder en del i hendes musik. Iris (hun/hende) har det også meget følelsesagtigt. Da hun kom ud af sit første lange forhold og stod alene med et knust hjerte og en hjerne, der kørte 200 kilometer i timen, gik hun derfor på Instagram og oprettede memeprofilen Cringepigememes. For hvem siger, at mememageri ikke godt kan være en form for selfcare?!
Sexpanelet giver selvfølgelig også deres bedste råd til lytterne, som har sendt deres dilemmaer ind. En lytter spørger om en second opinion på den aftale, som hun og ekskæresten har lavet om ikke at se andre, indtil de begge er helt afklaret omkring deres brud. For kan man nu slå op og finde sammen igen, eller er det bedst bare at komme hurtigt videre? En anden lytter føler sig forladt, når den fyr, hun er begyndt at se, står af i Roskilde, når de har sex sammen. Og så har panelet modtaget et langt brev fra en trofast lytter, som stiller et af de helt store spørgsmål: Hvordan lærer man at elske sig selv ubetinget?
Lyt med, når Sexpanelet åbner op for følelsesgodteposen, quizzer om lumre 00’er bangers og svarer på månedens lytterdilemmaer om kærlighed, sex og dating!
Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpanelet
Ugens sexpanel: Berg, Oliver Anton og Iris aka Cringepigememes
Redaktør: Christian Beck Bennetsen
Idé, klip og tilrettelæggelse: Emma Libner
Musik: Fewtile - Heat
Coverbillede: Malene Nelting
Grafik: Helga Askehave