Du er ikke logget ind
Indgår i podcast-biblioteket
Som medlem hos Saxo kan du lytte til podcasten i Saxos app
Beskrivelse
'Den store åbning' er en anderledes videnskabspodcast, der i 10 episoder tager lytteren med ned i videnskabshistoriens fundament. Podcasten er en udvidelse af romanen ’Den store åbning’, der udgives på Lindhardt og Ringhof i efteråret 2024. Hvor romanen behandler store videnskabelige opdagelser og spørgsmål igennem fiktionen, er podcasten en præsentation af den omfattende research og videnskabsteori, der ligger bag romanens univers. I podcastserien genfortælles videnskabshistorien ud fra en særlig vinkel, nemlig al den viden og erfaring mennesket skal have for at bygge et sted som CERN – ikke kun hvad der tænkes på CERN, men hvad der helt konkret og materielt skal til.
Episoder
7 episoder
Merete Pryds Helle er taget til Bern i Schweiz for med egne øjne at se byens berømte klokketårn. Det var nemlig her, at fysikeren Albert Einstein i begyndelsen af 1900-tallet udviklede sin relativitetsteori. Omgivet af sporvogne, cafeer og kolleger funderede Einstein over begrebet tid og formulerede sine tanker om, at tid og bevægelse hænger sammen.
Vært: Merete Pryds Helle
Musik: Frej Levin
Produceret af Diana Bach for Saga Talks
Merete Pryds Helle taler med astrofysiker Anja C Andersen om inspirationen til romanen Den store åbning. Om universet, som mennesker altid har gransket for at finde svaret på, hvem vi er og hvorfor vi eksisterer. I oldtiden skabte meteorsværme og solformørkelser panik. I dag behersker vi teknologien til at gå på Månen. Men hver gang vi måler på universet, bliver det større, fordi vi hele tiden bliver i stand til at måle mere.
Vært: Merete Pryds Helle
Musik: Frej Levin
Produceret af Diana Bach for Saga Talks
Det er mere end 500 millioner år siden, at mennesket og blæksprutternes evolutionære udvikling gik hver sin vej. Mens blæksprutten blev specialiseret til at jage under vand, blev mennesket dygtige til at bruge redskaber på land. Marinbiolog Katrine Worsaae har viet sit liv til at undersøge livet i vandet. Hun fortæller om blæksprutter der drømmer, klemmer sig ind i de mindste revner og smager på omgivelserne ved hjælp af deres sugekopper.
Vært: Merete Pryds Helle
Musik: Frej Levin
Produceret af Diana Bach for Saga Talks