Du er ikke logget ind
Beskrivelse
DANMARKS HERREGÅRDE præsenterer en af landets store kulturskatte. Herregårdenes historie er en del af den farverige Danmarkshistorie siden middelalderen – og stadig i dag ligger de som perler i det danske landskab. I dette bind 4 af pragtværkserien om herregårde i det historiske Danmark tager Niels Peter Stilling sine læsere med til 106 jyske herregårde. Med veloplagt fortællelyst og eminent overblik hører historie, store adelsslægter og arkitektur med i fortællingen. Bogen er rigt illustreret og er et selvstændigt bind i værket, hvor de tidligere bind dækker herregårdene på Sjælland, Fyn og i Skånelandene.