Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur

Dage på Mikkelberg

- en nordisk drøm i Sydslesvig

  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 207 sider

Beskrivelse

Da fhv. minister Torben Rechendorff i sin tid hørte om Mikkelberg - Center for nordisk kunst og cricket - sagde han spontant, at det måtte da være løgn. Hvad havde cricket og kunst med hinanden at gøre?

Nu er Rechendorff en ud af et dusin personligheder, som i bogen Dage på Mikkelberg har skrevet hilsener til eller erindringer om Mikkelberg og Henry Buhl, manden der har gjort den tilsyneladende naturstridige kombination naturlig.

I april i år var det 50 år siden Henry Buhl kom til Sydslesvig og gik ind i arbejdet blandt ungdommen i det danske mindretal længst mod vest. Hans varige indsats blev kampen for at indrette et center i den gamle mølle i Hatsted, seks kilometer nord for Husum.

Sammen med sin hustru, Anne-Kjestine, købte han møllen som ruin, og gennem et slid gennem mange år blev den til et smukt kunstcenter og et internationalt godkendt cricketanlæg. Vejen til Mikkelberg skildrede Henry Buhl i 1993 i en mindebog tilegnet hans afdøde hustru. Nu har Finn Slumstrup skrevet en bog om det liv, der har udfoldet sig på Mikkelberg, efter at drømmen om centret blev til virkelighed.

Det er et spændende stykke dansk kultur- og kunsthistorie. Blandt de mange kunstnere, der er kommet på og har præget Mikkelberg er Sven Hav-steen-Mikkelsen, Wilhelm Freddie, Sven Dalsgaard, Torbjørn Olsen, Margareta Erichsen og mange flere. Om deres udstillinger på Mikkelberg og venskabet med Henry Buhl handler bogen også.

Desuden er Slumstrups bog et spændende stykke grænseoverskridende dansk historie om, hvordan det på utrolig vis er gået til, at danske sydslesvigere med tysk pas kan spille på det danske landshold i cricket. Det er et facetteret portræt af Henry Buhl, en stærk personlighed som i en alder af snart 84 år ikke aner, hvad det vil sige at gå på pension. Det er også beretningen om, hvordan det ganske uden statstilskud har kunnet lade sig gøre at lave dansk mindretalsarbejde på en måde, så det har aftvunget respekt hele lokalsamfundet. En dokumentation for at det kan lade sig gøre at leve en dansk hverdag i Sydslesvig baseret på overbevisningen om, at fremtidens grænser bliver sat af sindelag og ånd.

Finn Slumstrup er i dag formand for Grænseforeningen. Slumstrup har et stort og bredt forfatterskab bag sig.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal207
  • Oplagsstørrelse1
  • FAUST 27400302
  • DK5
    37.86
  • Udgivelsesdato12-09-2008
  • ISBN139788770701051
  • Forlag Hovedland
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt734 g
  • Dybde2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    17,8 cm
    24,6 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO082