Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Claras bog" er Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gades fine og eftertænksomme fortælling til børn om en pige ingen ser, og hendes nære venskab med et træ og en buschauffør
Ingen ænser Clara. Hun er nærmest gennemsigtig for de andre børn i skolen, som ignorerer og ekskluderer hende fra deres lege. Den eneste, som taler til Clara, er den venlige buschauffør Patricia. De andre børn opdager først Clara, den dag da hun ikke kommer i skole.
Inge Duelund Nielsen fortæller indlevende og i børnehøjde om en stille piges fantasifulde liv, som ingen andre ser. Gitte Gade har skabt de flotte og farverige illustrationer, som på fantastisk vis gennem bogen udfolder Claras store fantasi og tætte venskab med naturen og Patricia.
"Claras bog" egner sig særligt godt til højtlæsning og samtaler med børn om venskab og fantasi fra omkring 6 år.