Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Nu er Bully, den kvikke belgiske hyrdehund, godt inde i sit andet leveår. Han er vokset og blevet meget mere moden, end da han var en lille hvalp. Men han er stadig en legesyg, nysgerrig og fræk bandit. Bully går ikke af vejen for nogen, eller noget som helst.Han kan spurte efter de andre hunde i skoven, sidde roligt og kigge ud fra bagenden af en jeep, eller ud af vinduet, på færgen til Bornholm – hvis han da ikke er på besøg hos sin bedste veninde, hvor de farer rundt i et afsindigt tempo i haven, for til sidst at falde omkuld i sofaen. Bully lægger sine poter ned over venindens mave. Han ved godt, hvem der er beskytteren…I store, flotte fotos følger man Bully i forskellige situationer i sit andet leveår. Ligesom man også kunne følge med i hans første år i ‘Bully & mig – hans første leveår’.Bogen henvender sig til børn i alle aldre. Fra de små, der ser på billeder, mens far og mor læser op. Til de store over 10 år, der selv kan læse sig til, hvordan det andet år er for en kvik og livlig hund som Bully. Måske inspirerer ‘Bully’ til at få en hvalp selv ...Uddrag af lektørudtalelse af Anders Christian Sivebæk, DBC:"Hyggelig og spændende bog om hunden Bullys 2. leveår. Måske kan læseren blive inspireret til selv at få en hund. Bogen tager udgangspunkt i virkeligheden, fx. kan lokalhistorien om den bortløbne hund, der bliver genforenet med ejeren findes på nettet. Man mærker tydeligt, at forfatteren er fagperson. Hun kender til hundeopdragelse og ved, hvad der giver et godt og trygt hundeliv."Fil størrelse: 8939 KB