Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Befri samtalen tager den professionelle samtale alvorligt. Vi har brug for at se samtalen med nye øjne og befri den fra metoder og vaner, så den får slagkraft og gør os synlige og tydelige som professionelle.
Befri samtalen handler om at kunne tage ansvar for konstruktion og liv i samtaler – og holde blikket fast rettet mod det væsentlige: Samtalen som et meningsfuldt professionelt møde, der skal have effekt. Det er en grundbog, der både kan læses som et samlet bud på en helt ny måde at tænke samtalepraksis på og som et opslagsværk med masser af muligheder for punktvise opslag til inspiration og passende forstyrrelser.
Befri samtalen er derfor til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler – som leder, konsulent, fagprofessionel, underviser, studerende, medarbejder – uanset branche og sektor.