Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"At gå gennem mure" er en stærk og dybt fascinerende fortælling om en kunstner, der gennem hele sit liv frygtløst har udforsket og skubbet kroppens og sindets grænser.
Marina Abramovic er performancekunstens absolutte superstjerne, der lige siden 1970'erne har udfordret sig selv, deltagere og tilskuere med sin innovative kunst. Hun blev for alvor verdensberømt med sin over 700-timer lange performance 'The Artist Is Present' på kunstmuséet MoMA i New York i 2010, hvor mere end 750.000 mennesker stod i kø for at kunne komme til at møde hende ansigt til ansigt.
I selvbiografien "At gå gennem mure" skildrer Marina Abramovic (f. 1946) sit liv fra den problemfyldte opvækst i Jugoslavien og frem til en international kunstnerisk karriere.