Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Morten Bloks første prosabog ligner på en måde en videreførelse af hans seneste digtsamlig Kabinet 1999-2002. At bære væslerne hjem indeholder nemlig også stykker, der synes taget ud af forfatterens biografi. Og Blok har taget sit foruroligende tætte, næsten ætsende sprog med sig ind i prosaen. Det er en samling meget nærgående øjebliksbilleder af dagligliv i Danmark. Fra den dag hvor mormoren bliver hentet bort til sindssygehospitalet, til sønnens første møder med faren efter skilsmissen, til pubertetsdrengens første møder med kønslivet - de allervanskeligste øjeblikke i menneskelivet set uden filter og sprogsat, så de både rykker helt tæt på den skrivende, men samtidig tiltager sig eget liv for hvilken som helst læser med lignende eller andre erfaringer.