Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Janus har været indlagt fire år på Den Lukkede. Da han slipper ud, har han kun én ting i hovedet: Han skal finde sin dansk-tyrkiske veninde Amina.
Hendes breve var hans eneste livline, mens han var indlagt. Hvorfor holdt hun op med at skrive? Er der sket hende noget?
Mens Janus prøver at holde sygdommen på afstand – han er skizofren paranoid – forfølger han sporet efter Amina. En rejse, der bringer ham langt ind i Københavns underverden og Nørrebros indvandrermiljøer. Men også tilbage i tiden, til før han blev syg.
Aminas breve er en roman fuld af desperation og indre ro. Med adresse til alle, der mener at kende forskel på gal og normal.
Jonas T. Bengtsson (f. 1976) vandt debutantprisen for Aminas breve i 2005. Han har desuden skrevet de anmelderroste romaner Et eventyr (2011) og Submarino (2007), som han modtog P.O. Enquist-prisen for, og som blev til en prisvindende film af Thomas Vinterberg. Hans bøger er oversat til flere sprog.