Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvis man vil læse om en bemærkelsesværdigt sej og inspirerende kvinde, så kan “Maratonkvinden” kun anbefales.
“Maratonkvinden” er en selvbiografisk bog af Annette Fredskov. I 2009 blev hun diagnosticeret med sklerose, og hertil fik hun besked om passe på med at løbe for langt.
Det satte en stædig kamp om livet og løbet i gang, og Annette besluttede at blive maratonløber. “Maratonkvinden” er en utrolig historie om en kvinde, der med denne bog gerne vil vise alle andre, at de også kan, hvad de vil!
Hun beskriver alle de følelser hun har gennemgået, og hvilke værktøjer hun har brugt for at tage sit liv i sine egne hænder, og det gør hun bl.a. med håbet om at være en inspirationskilde for andre.